DANNERHØJ GRUPPE

- spejd er sejt!

De hårde facts

Hvornår er der spejder?

  • Søndage - se kalender - for børn i alle aldre fra 0-16 år
  • Plus hver anden torsdag kl. 18.30-20.00 for børn i 2.-3. klasse
  • Tirsdag i ulige uger kl. 18.30-20.30 for børn i 4. klasse og opefter
  • Ingen spejder i skoleferierne

Hvad koster det? 

  • Kontingent kr. 180 pr. halvår for spejdere 0-7 år og kr. 430 pr. halvår for ældre spejdere
  • Søskenderabat for flere spejdere
  • Indmeldelse koster kr. 125

Hvordan kommer jeg med?

  • Bare kom! Kig i kalenderen hvornår vi mødes. Vi holder til på Spejdergården, Hellevadvej 51, Klokkerholm
  • Vil du vide mere, så skriv til os på kontaktsiden.

Nyheder

Vi er desværre nødt til at AFLYSE spejdermødet for minispejderne tirsdag den 12. marts, da lederne er forhindret.

Spejderhilsen
Jørgen


Spejderne i Dannerhøj Gruppe har god grund til at være stolte! Som de seje kampklare juniorspejdere ovenfor. Dannerhøj løb med førstepladsen i junior-aldersklassen, og både andenpladsen og - delt med Dronninglund FDF der fik samme antal points - førstepladsen i trop-aldersklassen. Afgørelsen var meget tæt, og måske har lokalkendskabet gjort udslaget. Flot er det under alle omstændigheder.

I alt deltog 11 patruljer med 53 spejdere/FDF-er og 23 ledere/hjælpere fra 8 forskellige spejdergrupper/FDF-kredse i Brønderslev kommune. Løbet varede fra fredag kl. 19.30 til kl. 02.00 lørdag morgen, og omfattede i alt 12 poster med meget forskellige opgaver lagt ud på en rute på ca. 20 kilometer. Ingen nåede dog alle poster. 

Arrangementet kørte igennem som en varm kniv gennem smør, takket være velforberedte ledere (og spejdere) og de mange hjælpere, der viligt stillede op som postbemanding og - måske allervigtigst - med forplejning til posterne under løbet og til slut, hvor alle var velbeholdne tilbage på Spejdergården efter en eventyrlig rejse gennem Midgård, med hobitter, drager, edderkopper og elver.

 

 

Hej alle spejdernisser

Ja, så er det lige før vi oversvømmes af nisser, engle, julereklamer og julekalendere, og derfor også tid til et par spejder-jule-traditioner:

Søndag den 2. december er der Spejdergudstjeneste i Hellevad Kirke, hvor alle der kan og vil er velkomne til at deltage. Vi bærer faner og lys ind i kirken i procession, og efter gudstjenesten tændes juletræet på kirkepladsen. Påklædning er så vidt muligt spejderuniform og nissehue :) Mødetid for spejdere klokken 1600 i våbenhuset.

Tirsdag den 4. december holder vi FÆLLES juleafslutning for ALLE spejdere uanset alder. Vi skal ha' æbleskiver og indendørs LEJRBÅL, masser af HYGGE og underholdning. Julemødet starter kl. 1830 og slutter kl. 2000.  Bemærk: der er derfor IKKE mikrospejdermøde mandag den 3. december.

Så holder vi juleferie en måneds tid, og starter op igen mandag den 7. januar 2013 for mikroer og tirsdag den 8. januar for alle andre.

I det nye år er der allerede planlagt en hel del: 
- 19. januar - SENIOR-DIVI - heldagsløb med efterfølgende fest - for klan-spejdere, ledere og andre voksne med hang til spejderliv
- 2. februar - KYNDELMISSE - gudstjeneste og fakkeloptog i Klokkerholm fra Hellevad kirke til Hellevadlund
- 8.-10. februar - REYON - et nyt spændende spejderløb med tryk på! For spejdere over 12 år
- 1. marts arrangerer Dannerhøj Gruppe VINTERHEJK - Kampen om Den Gyldne Plejl - et aften/natløb for alle spejdere og FDF'er over 10 år i Brønderslev kommune
- 8.-10. marts - PL/PA KURSUS for tropspejdere i Vendelbo Division
- 3.-5. maj - DIVI på Mosbjerg Spejdercenter - for ALLE Blå Spejdere i Vendelbo Division - og vi har nogle førstepladser at forsvare!
- 18.-20. maj - MUS-LEJR for mini- og mikrospejdere på Forlev Spejdercenter

Og så finder vi jo nok på en hel masse mere der ind imellem!

Spejderhilsen Jørgen

Vinterhejken genopstår!

I Dronninglund Kommune samledes medlemmerne af de uniformerede ungdomskorps - spejdere og FDF - hver vinter for at dyste om "Den Gyldne Plejl", som var førstepræmien i et aften/nat-spejderløb, som blev afholdt hvert år i februar måned. 

Ved sammenlægningen med Brønderslev Kommune døde denne tradition desværre - der havde ikke været noget tilsvarende i Brønderslev Kommune, og i de nye samarbejdsfora havde man fokus på andre ting, så der var ikke nogen, der tog bolden op, og bar den videre. Der har således ikke været afholdt Vinterhejk siden kommunesammenlægningen i 2007.

Det bliver der nu rådet bod på! På initiativ af spejderne i Klokkerholm, Dannerhøj Gruppe, Det Danske Spejderkorps, og med støtte fra Spejdersamvirket i Brønderslev Kommune og Sct. Georgs Gildet i Brønderslev,  genopstår Vinterhejken og "Kampen om Den Gyldne Plejl", ikke som Fugl Fønix, men som Tolkiens filmaktuelle hobitter, dragen Smaug , dværge, trolde og meget mere. 
 
Vinterhejken er et aften/natløb for spejdere/FDF'er i alderen 10-17 år. Det er en videreførelse af en tradition fra den tidligere Dronninglund Kommune, hvor spejdere og FDF'er hvert år mødtes i vinterens mulm og mørke for at dyste i alskens spejderfærdigheder. ”Den Gyldne Plejl” er en vandrepokal, der hjemtages af den bedste patrulje i den ældste aldersgruppe. Vindes den 3 år i træk af samme gruppe/kreds bliver den gruppens/kredsens ejendom, og en ny gylden plejl må fremskaffes. Vinderen af yngste aldersgruppe får et diplom. 

Vinterhejken er i år placeret på den første forårsdag, 1. marts, af hensyn til vinterferien og et andet spejderarrangement i februar måned. Løbet starter kl. 20.00 på Spejdergården, Hellevadvej 51 i Klokkerholm, og vil foregå i omegnen af Klokkerholm. Det forventes afsluttet omkring kl. 02.00, hvor der vil blive serveret noget varmt og styrkende, for de - formentlig - temmelig trætte og måske forfrosne deltagere.

Æren af at arrangere Vinterhejken vil fremover gå på skift mellem kommunens spejdergrupper og FDF-kredse.

vinterhike2
 Billedet er fra Vinterhejken i 2006.

Bemærk: det er IKKE usædvanligt at møde op til løbet i shorts, selv om det er snevejr.

Selvom vi stadigt har dejligt sommervejr - og det ser ud til at fortsætte lidt endnu - så er sommerferien altså slut og vi skal i gang med skole og arbejde - og SPEJDER!

Vi starter op med de sædvanlige mødetider, dvs. mikrospejdere (0.-1. klasse) mandag kl. 1700-1830 og alle andre tirsdag kl. 1830.

Vi lægger hårdt ud med OPRYKNINGSLEJR fredag den 17. august med overnatning på Spejdergården. Nærmere detaljer følger. Oprykningslejren var oprindelig sat til den 24., men pga. et fodboldarrangement har vi flyttet lejren til den 17.

Vel mødt til en ny spejdersæson!

Spejderhilsen
Jørgen

Kalender

31 dec
Junior/tropsmøde
Dato 31.12.2024 18.30 - 21.00
14 jan
Junior/tropsmøde
14.01.2025 18.30 - 21.00
16 jan
Minispejd
16.01.2025 18.30 - 20.30
28 jan
Junior/tropsmøde
28.01.2025 18.30 - 21.00
30 jan
Minispejd
30.01.2025 18.30 - 20.30
11 feb
Junior/tropsmøde
11.02.2025 18.30 - 21.00
13 feb
Minispejd
13.02.2025 18.30 - 20.30
22 feb
Tænkedag
22.02.2025
25 feb
Junior/tropsmøde
25.02.2025 18.30 - 21.00
27 feb
Minispejd
27.02.2025 18.30 - 20.30