Efter en lang sommerferie, og en fantastisk sommerlejr på Vendelbo Jamboretten, er vi klar til efterårssæsonens spejderi i Dannerhøj, og vi siger velkommen til nye og gamle spejdere. Spejdergården er stadig ikke færdig, men der mangler ikke længere så meget, så vi kan vist godt regne med, at kunne komme inden døre og hygge os ved brændeovnene inden vinter.
Men inden da har vi meget andet vi vil lave, og her kommer nogle vigtige datoer:
• 19.-20. august – Oprykningslejr på Spejdergården
• 27. august - Lederarrangement
• 9. september – Sponsorløb
• 17. september – Vandredag 10 - 75 km
• 18. september – Sct. Georgsløb for mikro, mini og junior
• 7.-9. oktober – Gruppetur til Solsbækhytten
• 16.-24. oktober – Efterårsferie, PLankurser og Klankurser
• 29. oktober – Junior/tropsdag i Sindal
• 4.-6. november – Ingonyama (for nye tropspejdere)
Vi bruger rigtig meget e-mail til vores kommunikation med hinanden, med spejderne og med forældrene. Det er derfor vigtigt, at den e-mailadresse vi har registreret, er en der dur, og en der bliver checket regelmæssigt.
Mødetiderne er ind til videre fastlagt sådan – bemærk ændret tid for mikro/mini:
• mikrospejdere (0.-1. klasse) kl. 18.30-19.30
• minispejdere (2.-3. klasse) kl. 18.30-20.00
• juniorspejdere (4.-5. klasse) kl. 18.30-20.30
• tropspejdere (6. klasse og op) kl. 18.30-20.30
Har du eller dine forældre spørgsmål kan I kontakte:
Jørgen Møller Larsen
Trøgdrupvej 8, Ørum
9320 Hjallerup
Tlf.: 40 75 46 38
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Fra d. 17-23 april havde Dannerhøj Gruppe, 6 tropspejdere på påskekursdus, i Toggerbo, midt i Mols Bjerge, på Djursland.
Det var : Hans, Anne, Salik, Jonas, Mikkel og Søren.
Jeg var selv nede og hente dem pån lejren, sammen med Flemming (Mikkel´s far), og kom lidt for tidligt derned, så vi nåede at gå en tur i den skønne natur omkring Toggerbo. Vi nåede også at overvære den traditionrige "æggekastekamp", der går ud på at kaste æg på hindanden inden man tager hjem.--- Man lære meget på et påskekursus, men jeg tror nu også de er lidt skørre på sådan en lejr--- !!!Spejderne havde det i alletilfælde sjovt.
Jeg havde 3 spejdere i bilen hjem,---- INGEN af dem opdagede at vi kørte på asfalt, før de var hjemme.
Henrik
Kære spejdere og spejderforældre
Nu er der mindre end en uge til vi skal af sted på alle tiders spejderlejr på Mosbjerg Spejdercenter: Vendelbo Jamborette 2011. Dette brev indeholder først og fremmest information til jer, som er forældre til en spejder, der skal på lejr - måske for første gang. Yderligere information kan findes på hjemmesiden vj2011.dk .
Ankomst
Trop og juniorspejder: vi mødes på Mosbjerg Spejdercenter lørdag den 23. juli kl. 10.00 Der er ingen aktiviteteter lørdag, så dagen bruges til lejretablering. Medbring en solid madpakke til frokosten.
Mikro og minispejder: vi mødes tirsdag den 26. juli kl. 9.00
Afrejse
Spejderne skal hentes på Mosbjerg Spejdercenter lørdag den 30. juli, kl. 11.00.
Kom gerne i god tid, så I har tid til at se stedet (og give end hånd med at pakke ned).
Lommepenge
Max kr. 20 pr dag man er på lejren. Mikro, mini og juniorspejderne skal sætte pengene i "lederbanken" ved ankomsten, og får pengene udleveret løbende på lejren. Pengene - i mønter - afleveres i en kuvert med navn og beløb. Skal man købe andre ting, f.eks. en t-shirt, så læg en indkøbsseddel i kuverten og lige penge.
Tropspejdere kan vælge selv at passe på deres penge, eller sætte dem i "lederbanken".
Mobiltelefoner
Mobiltelefoner og andet elektronik medbringes på eget ansvar. Husk at medbringe en lader til telefonen (mærkes med navn).
Sygesikringskort
Husk det gule sygesikringskort! Afleveres til en leder ved ankomsten.
Medicin
Hvis du bruger medicin, så husk at tage det med, og at orientere lederne.
Almindelig håndkøbsmedicin f.eks.hovedpinetabletter sørger lederne for, og må ikke medbringes.
Nødtelefon til lejren
40 75 46 38 - indtal en besked, hvis den ikke bliver taget.
Adresse på lejren
Spejderens navn
Dannerhøj Gruppe
Mosbjerg Spejdercenter
Elmevej 6, Mosbjerg
9870 Sindal
Husk at skrive mindst ét brev - og gerne flere! Det er SÅ dejligt at få brev, når man er på lejr :-)
Besøg
Der er ikke planlagt nogen besøgsdag, men man er velkommen til at komme på besøg under hele lejren. Husk at spejderne kan være ude på aktivitet/hike i længere tid ad gangen, så forhør først om tidspunktet passer. Se programmet i "lejragendaen" på hjemmesiden: vj2011.dk
Hjemve
At være væk hjemmefra i længere tid, vil altid kunne give lidt hjemve. Snak med spejderen om dét at have hjemve, og hvordan han/hun skal håndtere det. Det er som oftest en dårlig ide, at spejderen ringer hjem - det forstærker blot hjemveen. Vi fraråder derfor at de mindre spejdere medbringer mobiltelefoner.
Lejragenda
Alle praktiske informationer om lejren er samlet i en "lejragenda", som kan downloades fra hjemmesiden: vj2011.dk . Det er et lille hefte, som kan printes og foldes, så det passer i uniformslommen. Så har man altid informationen lige ved hånden.
T-shirts
Det er muligt at bestille t-shirts, trøjer, huer m.m. med Jamborette-logoet. Se priser m.m. på hjemmesiden vj2011.dk . Der er i øjeblikket stort pres på levering af t-shirts, men send en bestilling på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. (vare, størrelse, pris) inden lejren, så videreekspederes bestillingen,og forhåbentlig kan man få t-shirts m.m. udleveret på lejren. Får man ikke tingene inden lejren slutter, vil de blive efterleveret. Det vil formentlig - i begrænset omfang - være muligt at købe t-shirts m.m. på lejren, og det vil helt sikkert være muligt at efterbestille.
Ledere
Følgende ledere/hjælpere vil være til stede på lejren:
Hjælpere:
Rygsæk
Trop og juniorspejdere skal på hike - dvs. de skal ud at gå med baggage til en eller to dage. Sørg for en rygsæk, som er til at gå med en hel dag. Det behøver dog ikke at være superkvalitet - de skal jo ikke på trekking i Himalaya. Se hike-info på hjemmesiden: vj2011.dk
Liggeunderlag
Selvoppustelige liggeunderlag er gode at ligge på, men temmlig svære at pakke sammen. For en mikro- eller minispejder er det helt umuligt; for en juniorspejder er et i bedste fald meget svært. Desuden er mange (billige) modeller temmlig tunge. Vi anbefaler de sorte skumgummi-liggeunderlag fra Spejder-Sport - de er overkommelige i pris, isolerer godt, vejer ingenting, og ruller - næsten - sig selv sammen.
Pakkeliste
Der må medbringes én rygsæk pr. person - ingen plastikposer og løse effekter. Sovepose og liggeunderlag fastgøres på rygsækken. Medbring desuden en lille dagtursrygsæk til madpakken, udflugter etc.
Når man skal pakke til en sommerlejr er der nogle ting man skal tænke på:
Bestik:
Toiletsager:
Tøj:
Fodtøj:
Andet:
Deltagerliste
Mikro/mini (fra tirsdag):
Junior/trop (hele lejren):
Vi har travlt med at bygge om på Spejdergården, med at rejse penge til vores daglige aktiviteteter og frem for alt med at lave et stykke fornuftigt spejderarbejde med alle de børn og unge, der har valgt at være spejdere i Dannerhøj Gruppe.
Vi forsøger også at holde forældre og spejdere orienteret om hvad der foregår og hvilke planer vi har - det gør vi meget gerne på e-mail.
Derfor rækker tiden ikke altid til også at få opdateret hjemmesiden. Fohåbentlig bærer forældre og spejdere over med os. Og for andre interesserede der forvilder sig ind på vores hjemmeside - den manglende aktivitet på hjemmesiden er ikke udtryk for en manglende aktivitet i spejdergruppen. Snarere tværtimod!
Spejderhilsen
Jørgen