|
Velkommen til en ny spejdersæson! |
|
Efter en lang sommerferie, og en fantastisk sommerlejr på Vendelbo Jamboretten, er vi klar til efterårssæsonens spejderi i Dannerhøj, og vi siger velkommen til nye og gamle spejdere. Spejdergården er stadig ikke færdig, men der mangler ikke længere så meget, så vi kan vist godt regne med, at kunne komme inden døre og hygge os ved brændeovnene inden vinter.
Men inden da har vi meget andet vi vil lave, og her kommer nogle vigtige datoer:
• 19.-20. august – Oprykningslejr på Spejdergården
• 27. august - Lederarrangement
• 9. september – Sponsorløb
• 17. september – Vandredag 10 - 75 km
• 18. september – Sct. Georgsløb for mikro, mini og junior
• 7.-9. oktober – Gruppetur til Solsbækhytten
• 16.-24. oktober – Efterårsferie, PLankurser og Klankurser
• 29. oktober – Junior/tropsdag i Sindal
• 4.-6. november – Ingonyama (for nye tropspejdere)
Vi bruger rigtig meget e-mail til vores kommunikation med hinanden, med spejderne og med forældrene. Det er derfor vigtigt, at den e-mailadresse vi har registreret, er en der dur, og en der bliver checket regelmæssigt.
Mødetiderne er ind til videre fastlagt sådan – bemærk ændret tid for mikro/mini:
• mikrospejdere (0.-1. klasse) kl. 18.30-19.30
• minispejdere (2.-3. klasse) kl. 18.30-20.00
• juniorspejdere (4.-5. klasse) kl. 18.30-20.30
• tropspejdere (6. klasse og op) kl. 18.30-20.30
Har du eller dine forældre spørgsmål kan I kontakte:
Jørgen Møller Larsen
Trøgdrupvej 8, Ørum
9320 Hjallerup
Tlf.: 40 75 46 38
E-mail:
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
|
|
Sidst opdateret ( søndag 14. august 2011 )
|
|
|
Troppen på påskekursus 2011 |
|
Fra d. 17-23 april havde Dannerhøj Gruppe, 6 tropspejdere på påskekursdus, i Toggerbo, midt i Mols Bjerge, på Djursland.
Det var : Hans, Anne, Salik, Jonas, Mikkel og Søren.
Jeg var selv nede og hente dem pån lejren, sammen med Flemming (Mikkel´s far), og kom lidt for tidligt derned, så vi nåede at gå en tur i den skønne natur omkring Toggerbo. Vi nåede også at overvære den traditionrige "æggekastekamp", der går ud på at kaste æg på hindanden inden man tager hjem.--- Man lære meget på et påskekursus, men jeg tror nu også de er lidt skørre på sådan en lejr--- !!!Spejderne havde det i alletilfælde sjovt.
Jeg havde 3 spejdere i bilen hjem,---- INGEN af dem opdagede at vi kørte på asfalt, før de var hjemme.
Henrik
|
|
Sidst opdateret ( søndag 14. august 2011 )
|
|
|
Vi har travlt med at bygge om på Spejdergården, med at rejse penge til vores daglige aktiviteteter og frem for alt med at lave et stykke fornuftigt spejderarbejde med alle de børn og unge, der har valgt at være spejdere i Dannerhøj Gruppe.
Vi forsøger også at holde forældre og spejdere orienteret om hvad der foregår og hvilke planer vi har - det gør vi meget gerne på e-mail.
Derfor rækker tiden ikke altid til også at få opdateret hjemmesiden. Fohåbentlig bærer forældre og spejdere over med os. Og for andre interesserede der forvilder sig ind på vores hjemmeside - den manglende aktivitet på hjemmesiden er ikke udtryk for en manglende aktivitet i spejdergruppen. Snarere tværtimod!
Spejderhilsen
Jørgen
|
|
|