DANNERHØJ GRUPPE

- spejd er sejt!

×

Advarsel

Et andet sted har den samme alias: hellevadvej-51-9320-hjallerup-danmark

De hårde facts

Hvornår er der spejder?

  • Hver tirsdag kl. 17.00-18.30 for børn i 0.-1. klasse
  • Hver tirsdag kl. 18.30-20.00 for børn i 2.-3. klasse
  • Hver tirsdag kl. 18.30-20.30 for børn i 4. klasse og opefter
  • Ingen spejder i skoleferierne

Hvad koster det? 

  • Kontingent kr. 430 pr. halvår
  • Søskenderabat for flere spejdere
  • Indmeldelse koster kr. 125

Hvordan kommer jeg med?

  • Bare kom! Vi holder til på Spejdergården, Hellevadvej 51, Klokkerholm
  • Vil du vide mere, så skriv til os på kontaktsiden.

Afdelinger

Der er ingen artikler i denne kategori. Hvis underkategorier vises på denne side, så indeholder de måske artikler.

Underkategorier

Klanspejder

For klanspejderne (senior) er kammeratskabet i og ansvar over for patruljen i centrum. Seniorer vælger selv deres leder, og de bestemmer selv deres aktiviteter. Som senior afprøver man det mere udfordrende og uafhængige spejderliv, hvor man i sin klan selv planlægger og gennemfører aktiviteter og ture.

I seniorklanen har alle ansvar for udviklingen og gennemførelsen af projekter. Det giver ny viden, udvikler den enkeltes evner og styrker sammenholdet. Seniorers aktiviteter spænder bredt fra projekter over flere måneder, en tur i teatret eller vandreture i de norske fjelde med overnatning i det fri.

For seniorspejderne er der også gode muligheder for at deltage i kurser tilrettelagt for seniorerne. Seniorer tager ofte også på tur sammen til internationale lejre og projekter. Uanset om du har erfaring som spejder eller ej, kan du som senior i DDS blive en del af en stærk patrulje.

I Dannerhøj Gruppe er klanspejderne mellem 16 og 23 år.

tropTropspejder

Tropspejdere laver aktiviteter, der kræver mere af dem end tidligere. Her dyrker spejderne kammeratskabet og de sjove og udfordrende aktiviteter. Samtidig får de mere og mere ansvar for sig selv og hinanden.

Aktiviteterne hos tropsspejdere er f.eks. teltlejre, vandreture med oppakning, orienteringsløb, projekter der skal bygges og kanoture på de danske åer. Det er typiske spejderaktiviteter, hvor tropsspejderne bruger deres grundlæggende spejderfærdigheder i praksis.

I troppen står spejderne selv for deres patruljemøde sammen med en jævnaldrende patruljeleder. Spejderne træffer selv de fleste beslutninger, om hvad de vil, og hvordan møder og aktiviteter skal foregå. De kan altid få hjælp fra ældre ledere.

Som tropsspejder kan man tage på kurser og få nogle redskaber til, hvordan man leder en patrulje. I troppen lærer man en masse om sig selv og hinanden, og man får nye muligheder for at mødes med spejdere fra andre steder i verden.

I Dannerhøj Gruppe er man tropspejder, når man går i 6. til 9. klasse.

juniorJuniorspejder

Juniorspejdere er meget aktive. De tager på mange ture og prøver nye aktiviteter, hvor de lærer at værne om naturen og klare sig selv.

Juniorer mødes i spejderhytten, arrangerer orienteringsløb og tager på ture, hvor de sover i telt og selv laver mad over bål. Juniorer træner de grundlæggende spejderfærdigheder og lærer bl.a. at håndtere en økse og rejse et telt alene.

Som junior får man mere ansvar. Patruljen begynder at klare sig selv på de ugentlige møder, hvor de planlægger deres aktiviteter. Patruljen er vigtig for juniorspejdere. I patruljen løser de deres opgaver i fællesskab, med hjælp og instruktion fra erfarne spejdere og ledere.

En juniorspejder er større end "de små", men mindre end de store. Derfor kan juniorer allerede en masse som spejdere, men de har også mange spejderoplevelser til gode.

Juniorspejdere i Dannerhøj Gruppe går i 4. og 5. klasse.

mini2Minispejder

Minispejderne bruger naturen som legeplads. Derfor tilbringer de meget tid ude i naturen, mens de træner deres spejderfærdigheder og lærer at færdes i naturen.

Naturen er i brug sommer, vinter, efterår og forår, hvor den byder på forskellige udfordringer og muligheder, der skal udforskes.

Som mini tager man på små hytte- eller teltture, laver opgaveløb i skoven, kigger på dyrespor, arbejder med kort og kompas og øver sig i at binde knob og bruge kniv. Minierne løser sjove og spændende opgaver sammen i gruppen.

Hos minierne er det vigtigt at skabe et godt kammeratskab i gruppen. Det gør det sjovere, når man i fællesskab skal løse opgaver og blive klogere på naturen og spejderlivet.

Minispejdere i Dannerhøj Gruppe går i 2. og 3. klasse.

mikroMikrospejder - hvad er det for en størrelse?

Mange børn starter som mikrospejdere. Her lægges fundamentet for mange år med kammeratskab, friluftsliv og sjove og udfordrende aktiviteter.

Som mikro lærer man at bruge sine sanser. I spejderhytten bruger mikroerne en del tid på at synge, lege og fortælle historier. Mikroer udforsker naturen og verden ved at lytte til, røre ved, se og smage på spændende, sjove og skøre ting.

Mikrospejdere har spejderhytten som deres faste tilholdssted. Her findes det udstyr og de ting, spejderne har samlet, og som alle bruger.

Mikroer går også på opdagelse ude i naturen og i skoven, hvor de leger, bygger huler og laver mange andre aktiviteter. På den måde lærer mikroerne naturen at kende.

Hvornår kan jeg starte?

I Dannerhøj Gruppe kan man starte som mikrospejder, når man går i børnehaveklasse. Man er mikrospejder i 2 år, så når man starter i 2. klasse rykker man op til minispejderne.

Mikrospejderne holder møde hver mandag fra kl. 17.00 til 18.30.

Kalender

23 apr
Sct. Georgs dag
Dato 23.04.2024
4 maj
DIVI 2024
04.05.2024
8 jun
Familiespejd med overnatning
08.06.2024 15.00 - 09.06.2024 11.00
8 jun
Grupperådsmøde
08.06.2024 15.00 - 16.00
20 jul
Vendelbo Jamborette 2024
20.07.2024 09.00 - 27.07.2024 15.00
24 jul
Familiespejd på jamboretten
24.07.2024 09.00 - 27.07.2024 15.00
22 feb
Tænkedag
22.02.2025
23 apr
Sct. Georgs dag
23.04.2025
22 feb
Tænkedag
22.02.2026
23 apr
Sct. Georgs dag
23.04.2026